Tomaten og dens gode naboer

Tomatplanter gror godt og hurtigt, hvilket gør at der hurtigt kommer højde på planten samt at de nederste blade visner. Hermed er der plads til at der kan gro andre planter sammen med tomatplanten.

Udover at det ser pænt ud, er pladsbesparende så kan du med fordel vælge en række planter som har en positiv virkning på tomatplanten. Der er nemlig flere planter som er med til at holde skadedyr væk fra tomaterne, så det kan godt betale sig at sætte sig ind i hvilke planter det drejer sig om for så har du nemlig samtidig en naturlig skadedyrsbekæmpelse – helt gratis.

Gode samboer

En af de mest populære planter som kan vokse sammen med tomaterne, er basilikum som udover at kunne bruges i køkkenet også har en effekt overfor hvide fluer som de beskytter tomatplanten mod når de to planter gror sammen.

En anden krydderurt som både er brugbar i køkkenet men også beskytter mod bladlus, er persille – hvis duft er noget som bladlusene ikke kan lide og derfor holder sig væk. Det er derfor en god ide at plante henholdsvis basilikum og persille ind imellem tomatplanterne.

Jordbær og ikke mindst skovjordbær vokser fint sammen med og under tomatplanterne, når bladene på tomatplanten bliver fjermet efterhånden som planten vokser, giver det mere lys til jordbærplanterne nedenunder. Vær dog opmærksom på at jordbærplanter er flerårige, hvorimod tomatplanterne er et-årige.

Blomster som tagetes er også gode at plante sammen med tomater, da de er med til at holde skadelige insekter væk, derudover er harer og rådyr heller ikke glade for tagetes så blomsterne kan derfor sagtens bruges andre steder i køkkenhaven.

Ikke så gode naboer

Derimod er det ikke en god ide at sætte tomatplanter i nærheden af kartofler, hvilket øger risikoen for sygdomme fra kartoflerne til tomatplanterne. Dette gælder også aubergine-planter samt paprika som begge tilhører plante-familien Solanum melongena, og som ikke bør plantes tæt på tomatplanterne.

Andre indlæg