
Revnede tomater
Nogle gange kan man risikere at tomater revner inden de bliver modne eller når de er lige er begyndt at blive modne.
Når tomater revner, skyldes det ofte forhold i forbindelse med plantens udvikling og vækst – det kan enten være at planten er blevet vandet meget uregelmæssigt eller at der er store sving i luftens fugtighed. Variationer eller udsving i luftens fugtigheden kan opstå i drivhuset, hvis der ikke er tilstrækkelig udluftning så at den kondens som dannes på grund af solens varme, ganske enkelt ikke kan komme ud så stiger luftfugtigheden i drivhuset.
Nogle af de almindelige årsager til at tomater revner er:
Uregelmæssig vanding – f.eks. tørkeperioder efterfulgt af kraftig regn eller overvanding kan medføre at tomaterne optager mere vand hurtigere i forhold til hvor hurtigt de vokser. Mere vand kan få tomatkødet til at svulme op og dermed får det skindet til at revne.
Høj luftfugtighed – hvis tomaterne står i drivhus, kan der ind imellem blive varmt og fugtigt hvis der er mange planter eller det har regnet meget. Ved høj luftfugtighed, opsuger tomaterne fugten og kan risikere at skindet revner.
Hurtig vækst – hvis tomaterne vokser hurtigt især i perioder med varmt vejr, kan det indre tryk øges og resultere i revner, især hvis skindet ikke når at følge med.
Genetisk betinget – nogle tomatsorter er bare mere tilbøjelige til at revne end andre, det drejer sig blandt andet om heirloom-sorterne.
Hvad kan du gøre for at undgå revner:
Konsekvent vanding – sørg for at vande regelmæssigt og med forholdsvis samme vandingsmængde så jorden opretholder en ensartet fugtighed. Undgå at lade jorden tørre helt ud eller blive for våd. Du kan eventuelt lægge lidt barkflis ovenpå jorden, det er med til at holde på fugten i jorden. Vand mindre når tomaterne nærmer sig modning.
Korrekt dræning – sørg for at planterne ikke står og sopper i vand, vandet skal have mulighed for at kunne løbe væk eller blive opsuget af planten. Sørg derfor for at jorden kan komme af med vandet, dvs. huller i bunden af potter, et par sten i bunden af potten, god luftig jord som kan være med til at forhindre at vandet ophober sig.
Hold øje med vejrforholdene – hvis vejrudsigten melder om kraftig regn efter en tør periode, så overvej at flytte tomaterne ind under et halvtag, dække dem over med plast eller anden form for beskyttelse så de ikke står i direkte linje til pludseligt at modtage store mængder vand.
Udluftning – hvis tomatplanterne står i drivhus, så sørg for god og regelmæssig udluftning på varme eller fugtige dage. Det skal ikke være fuldstændig gennemblæsning men nok til at der ikke dannes dug på indersiden af drivhuset, og at eventuel dug fra natten kan fordampe.
Vælg resistente sorter – vælg tomatsorter, der er kendt for at være modstandsdygtige over for revner eller har en solid vækstform. Der findes flere hybridsorter, som specifikt er udviklet til at minimere revnedannelse.

